Mens vi udnytter AI's potentiale, vil vi samtidig sikre, at
vi har de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Vores
politikker og produkter har til formål at beskytte og styrke
youtubere i AI-tidsalderen og holde YouTube-fællesskabet
sikkert.
Som altid definerer vores
retningslinjer for fællesskabet
reglerne for alt indhold på YouTube, herunder AI-genereret
indhold. Vi har også specifikke politikker med vejledning
om, hvordan vi behandler AI-indhold, herunder
deklarationskrav og -mærkning.
Vi kræver, at youtuberne erklærer, hvis de har lavet
realistisk indhold med ændrede eller syntetiske medier,
herunder generativ AI. Der kan vises etiketter i
videobeskrivelsen, og hvis indholdet er relateret til
følsomme emner som sundhed, nyheder, valg eller økonomi,
viser vi muligvis også en etiket i selve videoen.
Vi har også foretaget opdateringer af vores standarder for
privatlivsbeskyttelse, som gør det muligt at anmode om
fjernelse af AI-genereret eller andet syntetisk eller ændret
indhold, der simulerer en identificerbar person, herunder
vedkommendes ansigt eller stemme, ved hjælp af vores proces
for privatlivsanmodninger. Ikke alt indhold bliver fjernet
fra YouTube, og vi tager en række faktorer i betragtning,
når vi vurderer disse anmodninger. Det kan f.eks. være, om
indholdet en parodi eller satire, om den person, der har
indsendt anmodningen, kan identificeres, eller om indholdet
omfatter en myndighedsperson eller en kendt person, hvilket
i så fald kan medføre højere krav.