Rydningen af Ungdomshuset var på flere måder en trist begivenhed. Ungdomshuset var et vigtigt sted for København, og jeg mener, at det var en fejl, at man i sin tid solgte huset uden at have en plan for, hvad der så skulle ske.
Men Ungdomshusets brugere bærer også en stor del af ansvaret. I stedet for at se åbent på, hvordan man kunne skabe sig et nyt fristed, forelskede man sig i sin egen offerrolle. Til sidst stod kun det voldelige og elitære tilbage fra en kultur, som burde være et frirum.
Følgende billeder er fra dagene i starten af marts 2007 som jeg så det - uden politiske bagtanker.
Alle billeder er taget af mig.
Soundtracket til dette var oprindeligt Ramones "She talks to rainbows"
Link to this comment:
All Comments (0)