Ni-årige piger bag ny Sommerland Syd-sang
Duoen "Funny Girls" fik en flot førsteplads i Sommerland Syds Melodi Grand Prix. Som en del af præmien kan vindersangen fremover høres på den sønderjyske familieparks hjemmeside.
Henriette Hornbak og Mia Kaasgaard Nielsen, begge ni år og fra Varde, gjorde en god figur, da de tirsdag eftermiddag stod på scenen i Sommerland Syd ved Tinglev. Faktisk optrådte pigerne, der tilsammen udgør duoen "Funny Girls", så overbevisende, at de løb med førstepladsen i Sommerland Syds konkurrence om en ny fortolkning af den kendte kendingsmelodi til den populære forlystelsespark.
Den ene halvdel af pigeduoen, der går i 2. klasse sammen på Brorsonskolen i Varde, er i øvrigt ikke noget ubeskrevet blad i musikverdenen. Henriette Hornbak udgav tidligere i år sin helt egen cd: "Anemonesangen og andre børnesange". Sammen har pigerne også stået i front for skolekoret foran 300 forældre til forårskoncerten, så de er både scenevante og svære at imponere.
Link to this comment:
All Comments (0)