Der ventede beboerne i Svinestien en oplevelse ud over det sædvanlige, da musikeren Mek Pek og stand-up komikeren Sebastian Dorset vækkede dem med brunch og trompetspil
"Bacon mod sult. Køb en baconbrunch og støt et godt formål", proklamerede stand-up komikeren Sebastian Dorset, da han akkompagneret af Mek Peks trompet fredag morgen vækkede beboerne i Svinestien.
Den var i dagens anledning blevet blå for at markere, at fredagens omsætning i baconbaren går til Unicefs arbejde i Karamoja-provinsen i Uganda.
Og selv om det var både sjovt og hyggeligt, når beboere både i Svinestien og andre steder i teltlejren blev vækket af de to morgenfriske Unicef-ambassadører i selskab med Danish Crowns maskotter, Frida og Ferdinand, understregede Sebastion Dorset også, at de indsamlede penge gør en forskel i Afrika.
Link to this comment:
All Comments (0)