Dette er en musikvideo, som er lavet i samarbejde med Kolibri Film. Jeg instruerer videoen, der blev brugt til min bachelor-eksamen på pædagogstudiet i 2009. Emnet til min bachelor-opgave hed: Trivsel for børn og pædagoger i den rummelige folkeskole - med fokus på SFO
Musikvideoen viser et billede på hvordan pædagoger, i mine øjne, generelt ved mere om hvordan børn lærer end lærere gør. Derudover er der gemt en kritik af, at normeringen er for dårlig. I denne SFO er der 3 børn, der har brug for ekstra støtte, mens der kun er tre pædagoger. Et af disse børn vil altså mange gange skulle konkurrere med de normale børn om opmærksomhed.
Musikvideoens handling er inspireret af ubehagelige episoder fra min egen barndom, hvor jeg i 6.-7. klasse sad og græd i matematiktimerne. Jeg græd, fordi min matematiklærer skældte mig ud over, at jeg ikke forstod at lære matematik gennem hendes undervisning. Mine klassekammerater forstod ikke hvorfor jeg sad og græd, så jeg blev flov over det og fortalte det ikke til mine forældre. De fik det først at vide, da jeg lavede denne musikvideo.
I de senere år er der i pædagogiske kredse kommet fokus på teoretikerne Howard Gardner og Rita Dunn. De taler om, at mennesket lærer på forskellige måder. Pædagoger har igennem mange år arbejdet med lignende teorier og anset børn som forskellige af natur. Imens har folkeskolen arbejdet med en undervisningsform, der ikke har båret præg af den samme tilgang til børnene. Det er mit håb, at børn og lærere bedre vil kunne komme overens med hinanden gennem et fremtidigt arbejde med et større fokus på Gardners og/eller Dunns teorier i undervisningen.
Sangen "Lige før jeg hopper i vandet" er også at finde på mit album "Jeg har sand i mine ører" fra 2008. Oprindeligt hed sangen "Before I jump in the sea". Jeg skrev den i Marvejols, hvor jeg var på workcamp i sommeren 2001. Guitarens grundrytme fandt Jesper Knudsen på, som var en af de andre deltagere på campen. Forinden havde jeg fundet på akkordsammensætningen på den melodika, som jeg spiller solo på i musikvideoen. I den version, der er brugt i musikvideoen, spiller Søren Møller Christensen guitar, mens Jeppe Damm spiller djembe.
kan man købe din musik CD?
laura15kana7 1 year ago
lol
ThomasNoeZ 2 years ago