Mennesket bag geværet
Da Livgarden holdt 350-års jubilæum, opstod et unikt øjeblik: En trompetfanfare gjaldede
som en ensom, dog fælles stemme, ud over forsamlingens tilhørere. De deltagende krigsveteraner
netop hjemvendt fra Afghanistan, knælede foran orkestret, og publikum rejste sig og brød ud i
spontane klapsalver.
Midt i denne helt særlige energi fødtes ideen til CD ´en "Bravest of the brave" i hovedet på
Orkesterchef Eric Enstrøm.
Den 3. september er der release-koncert i Konservatoriets Koncertsal i forbindelse med
udgivelsen af CD´en Bravest of the Brave. CD´en er skabt som en hyldest til de danske soldater
der arbejder for Danmark, i bl.a Afghanistan.
Hvordan hænger jazz, opera og rap sammen med krigen i Afghanistan?
Det bløde og det hårde. Musik har altid været en del af krig. En mærkelig slags modsætning.
Måske en nødvendighed, et usynligt bindeled til de svære følelser der uværgeligt følger i krigs
fodspor. Et legalt frirum i det hårde, alvorlige og farlige liv soldater fører.
En ung Jazz diva, en anerkendt operasanger og en rapper er blevet bedt om at medvirke.
Allerførst har de selv lyttet: hvilken musik betyder noget for soldater når de er langt væk fra
deres hjemland? Derefter har musikerne genfortalt numrene med deres egen stemme.
De medvirkende er: Jazzsangerinde Sinne Eeg, Operasanger Johan Reuter og Rapperen
Chadi Abdul-Karim. Tre forskellige genrer med samme udgangspunkt: Respekten for soldaterne
og deres indsats.
CD´en rummer bl.a. andet musik fra "Danser Med Ulve" og John Denvers "Leaving on a jetplane".
Også "I Danmark er jeg født" og "What a wonderful World" samt "Kongernes Konge".
Musiknumre der har fået en helt speciel værdi i en soldaterverden som almindelige, civile
mennesker ikke kender til, men bliver budt ind til at lytte med på d. 3 september .
ISAF hold 9, som er den styrke på ca. 700 soldater der netop er hjemvendt efter 6 måneder i krig,
er specielt inviterede til koncerten d. 3. september i Koncertsalen.
CD´en er blevet til i samarbejde med en række sponsorer, samt Musikkorpsets Koncertfond som
har tømt kassen for at realiserer projektet. Overskuddet går til fremtidige projekter til fordel for
udsendte soldater.
var inde og høre det da de spillede (live.)
jeg syntes det er en skide god idé.
og har da også købt cd'en.
TheHrmathias 1 year ago
ja hvorfor ikke
h081074 1 year ago