Den 2. april 2011 afholdt Vejle Kommune Skolerigsdag med deltagelse af alle skolevæsenets ledere og medarbejdere. Alle 35 skoler udstillede deres udviklingsprojekter på den store messe, som også havde deltagelse af private virksomheder med relation til skoleområdet samt pædagogiske projekter fra andre undervisningsinstitutioner og kommunale afdelinger i kommunen. På konferencen præsenterede lektor Hans Henrik Knoop resultaterne af Mange Måder At Lære På (MMALP), som er et stort pædagogisk forskningsprojekt, der blev gennemført i Vejle Kommune fra 2009 - 2011 med deltagelse af alle kommunens skoler - læs mere om MMALP på http://www.mmalp.dk). Desuden optrådte Farshad Kholghi, som fortalte om sine personlige oplevelser med folkeskolen. Professor Steen Hildebrandt gav sit syn på fremtidens folkeskole og konferencen blev rundet af med en paneldebat med deltagelse af Claus Meyer, Martin Spang Olsen, Trine Gregorius under ledelse af Natasja Crone.
Link to this comment:
All Comments (0)