♥♥♥NU ER DET LÆNGE SIDEN♥♥♥ SANKT ANNÆ PIGEKOR

Nu er det længe siden,
men end det gemmes i mit sind -
hvordan i barndomstiden
den kære rug kom ind.
Hvordan dens kernetunge top
ved moders svage kræfter
blev lagt i lugen op.

Først bredte mor et klæde
så ømt som nogen højtidsdug;
der måtte ingen træde
med sko i høstens rug.
Så fejed hun med limens rest
hvert snavset strå til side
som for en hædersgæst.

Den kære rug var gæsten,
som gjorde hvert et barn så spændt;
se, far han lægger vesten
og ser så indadvendt.
En skælven i et ydmygt sind,
en bøn til altets skaber,
før avlen bringes ind.

Og neg for neg forsvinder
og bliver under bjælken sat;
og far får røde kinder
og spindelvæv om hat.
Men mor er lige hvid og bleg,
hvor meget hun end stræber
med rugens tunge neg.

Det går mod aftentide;
snart skinner månen fuld og rund
på gavl og vægge hvide
og ned i vognens bund.
Mor standser træt og titter ind;
far kommer hen til lugen
og klapper hendes kind.

Og barnet, som har løbet
sig træt i dagens muntre leg,
det er nu stille krøbet
ind under hjulets eg;
dér høres dette skarpe knald
fra vognens fjæl mod sandet
af ørentvistens fald.

Og mellem hjulets eger
går stjerneblink og måneskin,
og milde vinde hveger,
mens barnet slumrer ind-
Så slutter far i Jesu navn,
og hjemmet går til hvile
med høsten i sin favn.


Now it is long ago
but than it saved in my mind -
how in childhood time
the ladies came in rye.
How its core heavy top
by mother's weak forces
was placed in the hatch up.

First mother spread a cloth
so tenderly as at any ceremony
may not enter
with shoes harvest rye.
Then she swept with the broom
every dirty straw away
as an honorary guest.

The ladies rye was the guest
which allowed each child so excited;
see father he puts his waiscoat
and looks so introverted.
A tremor in a humble mind,
a prayer for everythings creator,
prior to breeding enters.

And sheaf to sheaf disappears
and remains below the bar set;
and father have red cheeks
and cobwebs on the hat.
But mother is white and pale,
how much she strives
with rye heavy sheaf.

It is towards evening time;
Once the moon shines full and round
on gable walls and white
and down the floor pan.
Mom stops tired and peeping in;
Dad comes to hatch
and patting her cheek.

And the child who has been running
tired of today's merry play,
it is now quiet crept
under the wheel oak;
there heard this sharp percussion
from the trailer rocks against sand
of ears dispute case.

And between the wheel spokes
yesterday star winks and moonlight,
and mild winds blow,
while the child falls asleep-
So ends father in the name of Jesus
and goes home to rest
with the harvest in his arms.

Category:

Music

Tags:

• nu
• er
• det
• længe
• siden
• Sankt
• Annæ
• pigekor
• Jeppe
• Aakjær
• ballad
• religion
• danish
• hymn

[oldtimeway1]

Mange tak for den smukke sang og for den meget fin billeder, fra en dansker i Amerika

[Orkide8]

@oldtimeway1

♥TUSIND TAK FOR DIN KOMMENTAR, DEN VARMEDE♥

[Henri345]

Smukt! 

[Orkide8]

@Henri345

♥TUSIND TAK♥

[anitaroy1234]

Mange tak for den smukke sang. Vi er et dansk-kanadisk sangkor her på Vancouver Island i Canada, og vi sang den fornylig til vor danske høstgudstjeneste i Nanaimo. Vor danske præst i Vancouver kommer tre gange om året over til vor ø, -jul, påske og høst. Foruden "Nu er det"...sang vi" Nu falmer skoven" og "I Skovens dybe".... Tak!

Kirsten.

[Orkide8]

@anitaroy1234

TUSIND TAK FOR KOMMENTAREN. DET ER JO TRE AF MINE YNDLINGSSANGE. JEG SYNGER IØVRIGT SELV I KOR.

[Orkide8]

@kimclausen112

OK TAK - ved godt der er Aakjær

[Orkide8]

@kimclausen112

Jeg har altid elsket den sang, i september skal jeg besøge Åkjærs "Jenle".

[kimclausen112]

Vi sang den til min mormors 80års fødselsdag i 1989. Hun græd fordi det var lige sådan det var derhjemme hos dem, da de var unge, min mormor og morfar. Det gjorde indtryk. Jeppe Aakjær kunne skrive og ramme en nerve

[kimclausen112]

@Orkide8 Melodien er fra 1940. Teksten skrev Aakjær i 1906.