Jacob -Roman af Flemming Jensen.m4v

JAKOB -
... er en historie om den grønlandske dreng, Jakob, der blev sendt til Danmark, kom tilbage til den lille bygd - og måtte bruge resten af sit liv på at blive sig selv. Og måske først finder fodfæste som voksen på den anden side af jordkloden, hvor mødet med kærligheden gi'r ham troen tilbage på, at mennesker - i al deres forskellighed - er ens.
Globaliseringen har åbnet for meget nyt og spændende, men den har også gjort ondt.
Vi, der rejser af overskud, får svært ved at tackle situationen, når vi møder mennesker, der rejser af underskud. Eller når de kommer hertil som indvandrere.
Jeg har prøvet at være indvandrer.
Helt tilbage i 1970´erne kom jeg som dansk udsendt - ikke tilkaldt - til en lille grønlandsk fangerbygd 40 kilometer inde i bunden af Uummannaq Isfjord. Og jeg blev modtaget med åbne arme!
Man forventede, at jeg ville forsøge at falde til, at jeg lærte at køre hundeslæde, at jeg prøvede at fange sæler - og ikke mindst ... at jeg lærte sproget.
Det gjorde jeg så - efter evne, selvfølgelig. Sproget blev nok sådan et "mig-være-stor-høvding"-grønlandsk - men jeg gjorde det, fordi de forventede det.
Jeg tror på, at vi mennesker i meget høj grad forsøger at leve op til andres forventninger. At vi bli'r, hvad andre forventer af os. Og så kan vi jo lige så godt gøre hinanden den tjeneste at forvente noget godt . Det gi´r nemlig pote!
Det er denne lille bygd, der har præget den tankegang, der ligger til grund for bogen JAKOB, og som også lå til grund for bogens første halvdel, romanen ÍMAQA. Det betyder "måske".
Bogens anden halvdel er præget af de indtryk, jeg har modtaget i små balinesiske landsbyer.
Og mit ærinde er at forsøge at fokusere på, at i en verden, hvor vi er så optagede af hinandens forskelligheder, er det en vigtig erkendelse, at basalt er vi mennesker ens.
Når vi ler - og når vi græder - og når vi forelsker os - så er grundene de samme.

Jeg bilder mig jo ind at ha' skrevet en tredje bog ved at gå ned i maskinrummet og flikke to tidligere romaner sammen. Romanerne har hver sin problematik og foregår på hver sin side af jordkloden, men sammensmeltningen er sket ud fra en tankegang om, at verdener kan være forskellige - men mennesker er ens.
I grunden.
Det er, når denne erkendelse glipper, at glidebanen hen mod vore store ulykker begynder at træde i karakter. Og når afmagten så støder til, så kan det dejligste menneske ende med at gøre det ondeste af alt. Det, vi i vore dage kender som terror.
Den skal vi selvfølgelig bekæmpe, men vi ville være nogle slemme idioter, hvis vi ikke forsøgte at forstå den. Igen - efter evne.
JAKOB er et forsøg på at mane til både besindighed - og munterhed. Gemytlighed er en meget undervurderet egenskab, men vi må finde den, hvor den er og drage nytte af den.
Ondskab er noget, der opstår - ikke noget, der er.
Glæde er noget, der er - og som vi ikke må la' sande til.
For det er dér trækbasunen ligger begravet!

Category:

Entertainment

Tags:

• Flemming Jensen
• Grønland
• Ikerasak
• Uummannaq
• roman
• bog
• Jakob
• kommentar
• litteratur
• Lindhardt
• Ringhof