Cæsar (Bjarne Bøgesø Rasmussen) var søn af en fabriksarbejder på Nørrebro i København. Han begyndte allerede som 14-årig at spille mundharmonika og fortsatte derefter med mandolin og guitar. Som 16-årig kom han med i en kvartet, der optrådte sammen med mandolin- og balalaikaorkestre. Senere kom han til at optræde i Ungdomshuset på Nørrevold og derefter til Bakkens Hvile, hvor han antog kunstnernavnet "Cæsar". Efter at have stået i lære som kunst- og klejnsmed tog han midt i 1950erne ud at sejle. Han afmønstrede i 1957 i Australien, hvor han i et års tid levede af at synge og spille. Hjemvendt studerede han i tre år ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København som kontrabassist. Men snart efter dukkede han op i det gryende folkemusikmiljø som gademusikant. Han lod sig hyppigt høre i Folk Club of Denmark i Dahlerupsgade og på LPen "En aften i folkeklubben" fra 1965. Men han slog for alvor igennem som folke- og protestsanger i 1965 med "Det store stygge Storkespringvand", der er blevet en klassiker i dansk musik. Også singlens bagside "Jorden i flammer" blev et gedigent hit. Og senere samme år fulgte "Verdens uheldigste mand". I 1966 var han engageret i Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken, hvor han optrådte med frimodige gamle folkeviser til eget guitarspil. Sammen med Povl Dissing, Trille og Per Dich udsendte han tre live-LP'er. Efter gigantsuccesen med Storkespringvandet blev han Danmarks første folkesanger og storby-rod, der med sine sjofle viser - med titler som "Den lange hr. Jensen" og "Flickan Fin Fin" forargede borgerskabet og blev forbudt i Danmarks Radio. Han tog således livtag med pornografilovgivningen og udsendte to EP-plader i 1966-1967 - "Den lange Hr. Jensen og andre sjoferter" og "Potifar Forfra og Bagfra". Pladerne, der blev solgt i mange eksemplarer, blev i 1966 af en major i Skagen anmeldt til politiet som verbal forulempelse af den offentlige sædelighed. Cæsar endte i retten med anklage om at udbrede pornografi, men anklagemyndigheden frafaldt tiltalen, da teksternes oprindelige ægthed kunne bevidnes. Cæsar fortsatte ufortrødent som musiker og opsøgte Dansk Folkemindesamling for ellers glemte viser. Cæsar fik hovedrollen i filmmusicalen "Jeg er sgu min egen" i 1967, hvor han spillede sammen med Daimi og hvor han huskes for sangen "Duerne flyver". Siden var han med i filmen "Et døgn med Ilse". Cæsar medvirkede i Københavns Park Teaters forestilling "Til hver en tid" og var med i Fiolrevyen i foråret 1968. I 1968 indledte han en længere pause, men vendte tilbage i 70erne, hvor han sang på en række festivaler og udgav en hyldestsang til speedway-køreren Ole Olsen. Op gennem 70erne optrådte Cæsar også ofte for børn, bl.a. på Skagen Festival og sammen med violinisten Finn Ziegler indspillede han en række børneplader -"Henriette", "Okker Gokker Gummiklokker" og "Pelle Haleløs". I 1984 indspillede han LP'en "Elsker dig" med digte af Lean Nielsen sat i musik af Lasse Helner. Han medvirkede i 1968 i Københavns Park Teaters "Til hver en tid" og i Fiolrevyen i foråret 1968. I 1979 havde han en teaterrolle i "Orfeus i Undergrunden" og i TV-Teatret i "I Johannes verden" i 1985. I 1995 indspillede han som 56-årig sine kendteste sange på albummet "The Real Cæsar Hit" med undertitlen "15 frække" og rundede dermed sin karriere af. Siden kunne han kun lejlighedsvis høres ved mere visedominerede festivalarrangementer og på små spillesteder og værtshuse bl.a. Toga Vinstue.
Loading...
16 videos
Link to this comment:
All Comments (0)