Det Danske Filminstitut har lanceret et nyt stort website om Carl Th. Dreyer, carlthdreyer.dk, og i den forbindelse talt med tre danske filminstruktører om deres forhold til Dreyer.
I dette klip fortæller Lone Scherfig hvordan Dreyer kunne gøre "det intime abstrakt":
Dreyers film går ind med en renhed I forhold til deres stof. En hudløshed og en renskurethed så de store konflikter står meget stærkt frem. Han kan gøre det intime abstrakt, og det synes jeg der er meget at hente i - stadigvæk.
Se mere på carlthdreyer.dk. Her kan alle interesserede gå på opdagelse i den berømte danske instruktørs filmiske univers: Man kan bladre i de originale manuskripter, skitser og arbejdspapirer, se klip fra alle Dreyers film, læse anmeldelser og private breve, studere stills, portrætter og bag-kameraet-billeder samt få nye vinkler på Dreyers liv og værk i en lang række nyskrevne artikler af danske og internationale skribenter.
Link to this comment:
All Comments (0)