Sofiegården på Christianshavn ryddes d. 19. februar 1969, efter ejendommen har været besat siden midten af 60´erne. Ejendommen blev ryddet etapevis, så længere hen over 1969 var der beboer, indtil Sofiegården endeligt blev total nedrevet.
Det var i Sofiegården at bandet Gasolin´ blev til, da både Wili Jönsson og Kim Larsen boede der. Franz Beckerlee kiggede ofte forbi, og det var igennem Wili at Franz og Kim mødte hinanden. De blev enige om at lave et bandt!
Gasolin øvede på et loft i ejendommen og i perioden august og septemper øvede de intenst hver dag.
Da de startede med at spille i ejendommen, havde de intet bandnavn. Men de efterlyste et navn blandt vennerne i Sofiegården. Det var Gregers Bjørn Hansen, en beboer i Sofiegården, der kom op med navnet til Gasolin´. Et navn der gav antydning af at blive tanket op.
Benzinen havde de dog ikke selv råd til, så Gasolin´fandt en gammel udtjent hestevogn i gården til Sofiegården. Denne blev brugt til transport frem og tilbage ved spillejobs ude i byen i de første år. Denne transportform gav bandet meget opmærksomhed i starten, og gav anledning til at pryde forsiden af bandets første single plade "Silky Sally".
Sangen på videoklippet er Gasolin´, med sangen SPEEDBOSS. En sang der stammer fra perioden i Sofiegården, dog indspillet live i Danmarks Radio i 1970. (efter sigende med Ken Gudman på trommer)
Link to this comment:
All Comments (0)