Med udstillingen Genfærd ønsker ARoS at præsentere en kunstner, der gennem de seneste 25 år konstant har fornyet sit kunstneriske formsprog. På trods af sin uddannelse som klassisk billedhugger har Lemmerz gennem årene arbejdet med både tegning, installationskunst, video, performance, skulptur og maleri. I materialer rangerende fra margarine til marmor har Christian Lemmerz skabt en lang række kunstværker, der både fascinerer og frastøder, idet de strejfer eller overskrider tabuer og giver kunstnerisk form til de mere dystre sider af den menneskelige natur.
Link to this comment:
All Comments (0)