Mine ord er talte, pt. 2
Det siges jo at livet er en dans på tornede roser,
Og de torne der stikker hårdest er for det meste sætninger og gloser.
Dem der taler og konversere uden en snært af kærlighed,
Er som regel dem der kan få mig til at føle mig mest stukket ned.
Så jeg stikker af, for der er for meget lort jeg ikke kan li,
Og halvdelen af lortet forgår oppe i mit eget hoved, min indre svinesti.
Jeg burde rydde lidt op derinde, prøve at gøre rent, men!
Hver gang der er bare en smule klinisk, kommer der en dyster tanke og roder det hele til igen.
1, 2, 3 -- skruer hovedet af og lægger det på en piedestal,
kigger mig selv i øjnene, har ikke haft en tanke i 100 år der bare var nogenlunde normal.
For det er fucked når hjernen hele tiden syder og koger,
Eller når man går i for små sko, uden hoved, og i ens egne tåger.
Og det er så sandt som at der sand i en sandkasse,
Gnider sand ud øjnene, niver mig i armen,
For jeg tror simpelthen ikke på at det her kan passe.
Så jeg må påpege at jeg passer på,
Mine tanker og ord er blå og jeg rejser frem i tiden, mens den er gået i stå.
Tager et skridt tilbage og tænker på de tanker som stadig føles kvalte.
Og spørgsmålet er om mine ord er talte eller talte...
Fucking Awesome!!!!!!
Bjaelke 11 months ago