Mange skoleledere er på vej mod pensionsalderen, og en ny generation skal tage over. Et særligt talentudviklingsforløb skal give flere lærere lyst til at blive ledere.
I disse dage modtager kommunerne et konkret tilbud om at deltage i projektet og at tilbyde lederta-lenter blandt kommunens lærere et gratis, sammenhængende talentudviklingsforløb.
Det er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skolelederforeningen, der er gået sammen om projektet Talent for ledelse -- i fremtidens folkeskole. Formålet er at styrke indsatsen for at spotte og udvikle ledertalenter til fremtidens folkeskole.
Projektet strækker sig over cirka fem måneder og indeholder talentspotting, afklaringsforløb, men-torseminar, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Det falder helt i tråd med Skolens rejseholds anbefalinger om, at potentielle skoleledere skal spottes og uddannes samt gennemføre et førle-derprogram, så de er afklarede og uddannet til opgaven.
Projektet er en udløber af OECD's rapport "Improving School Leadership", hvori det blev anbefa-let, at hvert land udarbejder en klar strategi for at finde og udvikle fremtidens ledere.
Forløbet udbydes to gange om året. I dette efterår er det muligt for kommunen at søge i to runder -- den 1. september eller den 1. november 2010.
Tilmelding af kommunen kan ske på www.uvm.dk/talentforledelse
Hele forløbet afholdes af et konsortium bestående af UCC, VIA University College og COK.
Link to this comment:
All Comments (0)