Inden længe er du færdig med folkeskolen og har din afgangsprøve i hånden. Måske allerede næste år? Og du har rigtig meget lyst til at dyrke idræt. Det kan du på Hellebjerg i linjefagene fodbold, håndbold, golf, badminton. Og ud over dit linjefag er der en række andre idrætsgrene, du kan få som valgfag.
Men du vil også gerne bruge et år til at blive en hel del klogere, inden du for alvor beslutter, hvilken vej du skal gå. Handelsskole? Gymnasiet -- og hvilken linje? Teknisk skole? HF?
Vi kunne godt kalde vores nye 10. årgang for "0. G"! Men vi har døbt den "Hellebjerg First - 10. årgang med karakter".
I stedet for at rette den mod Folkeskolens 10. klasses prøve, indretter vi undervisningen til netop dine behov. Du får 4-6 ugers ekstra undervisning i stedet for at gå til 10. klasses prøve. Det giver os en bedre mulighed for at hjælpe dig godt på vej i netop den retning, du vælger. Med lige nøjagtig de fag og den undervisning, du har brug for, når du når frem til 10. klasse.
Link to this comment:
All Comments (0)