Erling Jan Sørensens
klaver-arrangement
med improvisation af
forspil, mellemspil og efterspil
og spillet af Erling selv.
http://www.erlingmusic.dk/
Julen har englelyd
Tekst:
N. F. S. Grundtvig, 1837
Melodi: A. P. Berggreen, 1852
1.
Julen har englelyd
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader.
Vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn.
Thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge
Et: Ære være Gud
for sit julebud!
2.
Ret i en salig tid
kom han hid.
Til levende og døde
genløde
de ord, der fór så vide
til alle tider hen:
om ham, som tog vor kvide
og gav os fryd igen,
gik ned for os i døden,
som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry
op for os på ny.
3.
Sorg er til glæde vendt,
klagen endt!
Vor glæde skal hver tunge
udsjunge;
Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag
om fred, trods nød og fare,
Gud Faders velbehag,
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende,
bær os på børnevis
ind i paradis.
Nicolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872
Andreas Peter Berggreen, 1801-1880
All Comments