Paul Celan (1920-1970) er for mange en af det tyvende århundredes stærkeste lyrikere. Dette digt, om forsoning og et møde i hjertet, er hentet fra digtsamlingen "Mohn und Gedächtnis" (Valmue og Minde) fra 1952.
Herunder gengivet i Peter Nielsens oversættelse fra samlingen "Du behøver hvert strå", udvalgte digte - Husets Forlag 1994.
Musikken er af Mozart, Adagio i F-dur for 2 bassethorn og fagot, Kv. 410, fremført af Hans Mossel og Geert Van Keulen på bassethorn og Joep Terwey på fagot under ledelse af Edo De Waart.
Video-bearbejdelse og indtaling, Martin Lewkovitch.
Om natten, når kærlighedens pendul svinger
mellem Altid og Aldrig,
støder dit ord til hjertets måner
og dit tordensvangre blå
øje rækker himlen til jorden.
Fra den fjerne, den drømmesværtede
lund blæser det udåndede imod os,
og det forsømte går omkring, stort som fremtidens Skygger
Det som nu synker og stiger
gælder det inderst begravede:
blindt som det blik vi udveksler,
kysser det tiden på munden.
Link to this comment:
All Comments (0)