About this user
Nepenthes er en dansk miljø- og udviklingsorganisation, der arbejder for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove herunder Danmark som selvstændigt indsatsområde. Internationalt har vi de fleste aktiviteter i Latinamerika, hvor vi for en stor del arbejder med fattigdomsbekæmpelse, økoturisme og bæredygtig skovforvaltning og andre skovbevarende projekter med inddragelse af oprindelige folk samt øvrige der bor i og lever af skovene.
I Danmark og internationalt arbejder vi løbende på at sætte skov på dagsordenen hos erhvervsliv, forbrugere, politikere og hos andre organisationer. Herhjemme er der fokus på at optimere de danske skove hen imod en mere autentisk og vildsom naturtilstand til gavn for dyr og planter.
Foreningen blev i 1983 oprettet som "Regnskovsgruppen" af biologistuderende på Århus Universitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov -- et arbejde der til dato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Age
31
Hometown
Århus
Country
Denmark