YouTubes partnerprogram – oversigt og kvalifikationskrav

Vi udvider YouTubes partnerprogram (YPP) for at give flere youtubere tidlig adgang til fanstøtte og Shopping-funktioner. YouTubes udvidede partnerprogram er tilgængeligt for kvalificerede youtubere i disse lande/regioner. Hvis du befinder dig i de pågældende lande/regioner, kan du læse denne artikel for at få flere oplysninger om ændringerne af YouTubes partnerprogram. 

Hvis du ikke befinder dig i de pågældende lande/regioner, er der ingen ændringer for dig i YouTubes partnerprogram. 

Tjek, om du er kvalificeret til YouTubes udvidede partnerprogram. Hvis du endnu ikke er kvalificeret, skal du vælge Få notifikationer i området Tjen penge i YouTube Studio. Vi sender dig en mail, når vi har rullet det udvidede YPP-program ud til dig, og du har nået kvalificeringsgrænserne. 
 

YouTubes partnerprogram (YPP) giver youtubere adgang til flere af YouTubes ressourcer og funktioner til indtægtsgenerering samt til vores Youtuber-supportteams. Det muliggør også indtægtsdeling fra annoncer, der vises på dit indhold. Få flere oplysninger om funktionerne, kriterierne for kvalifikation og ansøgning til YPP i denne artikel.

Introduktion til, hvordan du tjener penge på YouTube

Abonner på YouTube Creators-kanalen for at få de seneste nyheder, opdateringer og tips.
Vil du gerne ansøge om at komme med i YPP, men har brug for hjælp til at opbygge et publikum først? Se vores tips til at etablere din fanskare og vores tips til YouTubes partnerprogram.

Krav til deltagelse i programmet

  1. Du skal følge politikkerne for indtægtsgenerering på YouTube-kanaler.
    1. Dette er en samling politikker og retningslinjer, der giver dig mulighed for at tjene penge på YouTube. Du skal overholde disse politikker, når du accepterer en partneraftale med YouTube.
  2. Du skal bo i et land eller en region, hvor YouTubes partnerprogram er tilgængeligt.
  3. Du må ikke have nogen aktive strafklip for at overtræde retningslinjerne for fællesskabet på din kanal.
  4. Sørg for, at totrinsverificering er slået til for din Google-konto.
  5. Du skal have adgang til avancerede funktioner på YouTube.
  6. Du skal have én aktiv AdSense til YouTube-konto knyttet til din kanal eller være klar til at oprette en i YouTube Studio, hvis du ikke allerede har en (opret kun en ny AdSense til YouTube-konto i YouTube Studio – få flere oplysninger).

Sådan kvalificerer du dig

Når du ved, hvilke krav du skal overholde for at deltage, kan din kanal blive kvalificeret til YPP med enten Shorts-videoer eller videoer i langt format. Hvis du vil have os til at give dig besked, når du er kvalificeret, skal du klikke på Giv mig besked, når jeg er kvalificeret i området Tjen penge i YouTube Studio. Du modtager en mail, når du har nået én af kvalificeringsgrænserne nedenfor.

1. Opnå 1.000 abonnenter med 4.000 gyldige offentlige visningstimer inden for de seneste 12 måneder
2. Opnå 1.000 abonnenter med 10 millioner gyldige offentlige visninger af Shorts-videoer inden for de seneste 90 dage.

Husk, at alle offentlige visningstimer for visninger af Shorts-videoer i Shorts-feedet ikke tæller med i grænsen på 4.000 offentlige visningstimer.

Flere oplysninger om kvalificeringsgrænser

Disse grænser hjælper os med at træffe en mere velovervejet beslutning om, hvorvidt din kanal følger vores politikker og retningslinjer. Når du har ansøgt, skal din kanal gennemgå en standardevaluering for at se, om den overholder vores politikker og retningslinjer. Hvis den overholder vores politikker og retningslinjer, optager vi din kanal i YouTubes partnerprogram. Husk, at vi løbende tjekker kanaler i YouTubes partnerprogram for at sikre, at de fortsat overholder vores politikker og retningslinjer.

Sådan ansøger du

✨ NYHED✨ Tidligere adgang til funktionerne i YouTubes partnerprogram

Når du overholder kravene til programmet, og din kanal er kvalificeret til at ansøge om deltagelse, kan du tilmelde dig YPP via en computer eller en mobilenhed:

  1. Log ind på YouTube
  2. Øverst til højre skal du klikke på dit profilbillede og så YouTube Studio
  3. Klik på Tjen penge i menuen til venstre
  4. Vælg Ansøg nu for at komme i gang
  5. Klik på Start for at gennemgå basisvilkårene, og klik på Acceptér for at acceptere dem
  6. Klik på Start for at konfigurere en AdSense til YouTube-konto eller tilknytte en eksisterende aktiv konto

Når du er færdig, står der I gang i trinnet "Få din kanal gennemgået". Det betyder, at vi har modtaget din ansøgning.

Sådan gennemgår vi din ansøgning

Når du har accepteret vilkårene for YouTubes partnerprogram og tilknyttet en aktiv AdSense til YouTube-konto, bliver din kanal automatisk sat i kø til at blive gennemgået. Vores automatiserede systemer og menneskelige kontrollanter gennemgår derefter din kanal i sin helhed for at sikre, at kanalen overholder alle vores politikker og retningslinjer. Du kan altid vende tilbage til sektionen Tjen penge i YouTube Studio for at se statussen på din ansøgning.

Du får en afgørelse fra os, når din kanal er blevet gennemgået (typisk efter ca. 1 måned). 

Husk, at der kan være forsinkelser, hvis der er flere ansøgninger end normalt, systemproblemer eller begrænsede ressourcer. Alle YPP-ansøgninger behandles i den rækkefølge, de modtages. Det kan være nødvendigt at gennemgå nogle kanaler flere gange, især hvis flere kontrollanter er uenige om din kanals egnethed til at komme med i YPP. Dette kan øge den tid, det tager at træffe en beslutning.

Hvis din første ansøgning ikke blev godkendt, kan du være helt rolig. Du kan appellere beslutningen inden for 21 dage eller fortsætte med at uploade originalt indhold, hvorefter du kan ansøge igen efter en periode på 30 dage. Hvis dette ikke er din første ansøgning, der er blevet afvist, eller du tidligere har ansøgt igen, kan du prøve igen efter en periode på 90 dage. Vores kontrollanter har sandsynligvis konstateret, at en betydelig del af din kanal i øjeblikket ikke overholder vores politikker og retningslinjer. Du skal derfor sørge for at gennemgå dem og holde dem op mod din kanals overordnede indhold, så du kan tilpasse din kanal, før du ansøger igen. Få flere oplysninger om, hvad du kan gøre for at forbedre din ansøgning til næste gang.

Vælg, hvordan du vil tjene penge og modtage betaling

Når du er blevet medlem af YPP, kan du bare gå i gang med annoncer på afspilningssiden, Shorts-feedannoncer, medlemskaber, Supers, Shopping og meget mere i YouTube Studio. Du skal læse og acceptere de relevante modulvilkår for at aktivere funktionerne til indtægtsgenerering. Få flere oplysninger om modulerne og deres muligheder her.

Når du har valgt, hvordan du vil tjene penge, kan du administrere dine annoncepræferencer, aktivere indtægtsgenerering for dine uploads og meget mere. Her er en liste over ofte stillede spørgsmål fra nye deltagere i YouTubes partnerprogram.

Modtagelse af betaling

Gå til Hjælp for at blive klogere på din indtjening som YouTube-partner, få flere oplysninger om AdSense til YouTube (Google-programmet, som gør det muligt for youtubere i YPP at modtage betaling) samt finde og løse almindelige betalingsproblemer.

Vær aktiv for at blive ved med at tjene penge

I takt med at YouTubes partnerprogram fortsat vokser sig større, er det vigtigt at opretholde et sundt og aktivt økosystem af kanaler. Vi vil gerne fokusere på at hjælpe youtubere, som er aktive og engagerede i fællesskabet, og derfor deaktiverer vi muligvis indtægtsgenerering på kanaler, der ikke har uploadet en video eller oprettet opslag på fanen Fællesskab i 6 måneder eller mere.

Ofte stillede spørgsmål om bl.a. ansøgning

Hvad sker der, hvis jeg ikke har nået minimumsgrænsen for programmet?

Hvis du ikke opfylder kravene endnu, gælder det bare om at fortsætte med at skabe originalt indhold og få flere seere. Her er nogle ressourcer, der kan hjælpe dig med at få din kanal til at vokse:

Hvis du har aktive strafklip for at overtræde retningslinjerne for fællesskabet på din kanal, kan du først ansøge om deltagelse, efter dine strafklip er udløbet. Du kan også ansøge, efter du har appelleret og fået fjernet strafklippene for at overtræde retningslinjerne for fællesskabet. Nuværende medlemmer af programmet bliver ikke fjernet, når de modtager strafklip for at overtræde retningslinjerne for fællesskabet.

Hvad betyder "gyldige offentlige visningstimer" og "gyldige offentlige visninger af Shorts-videoer"?

Gyldige offentlige visningstimer

Her kan du se, hvad der tæller som en gyldig offentlig visningstime:

  • Visningstimer fra videoer i langt format, du har angivet som offentligt tilgængelige

Visningstimer fra de følgende typer videoer tæller ikke med i forhold til minimumsgrænserne for YPP:

  • Private videoer
  • Skjulte videoer
  • Slettede videoer
  • Annoncekampagner
  • YouTube Shorts-videoer
  • Livestreams, der er skjulte, slettede eller ikke konverterede til VOD (video on-demand)

Gyldige offentlige visninger af Shorts-videoer

Her kan du se, hvad der tæller som en gyldig offentlig visning af Shorts-videoer:

  • Visninger af Shorts-videoer, som du har angivet som offentlige, og som vises i Shorts-feedet
Husk, at alle offentlige visningstimer for visninger af Shorts-videoer i Shorts-feedet ikke tæller med i grænsen på 4.000 offentlige visningstimer. Du kan få flere oplysninger om kvalifikationskravet til visninger af Shorts-videoer, og hvordan vi udregner betaling, ved at gå til politikkerne for indtægtsgenerering på YouTube Shorts.

Kommer jeg automatisk med i YPP, hvis jeg har nået minimumsgrænsen?

Nej. Alle kanaler, der har nået minimumsgrænsen, skal gennemgå en standardevaluering. Vi gennemgår din kanal i sin helhed for at se, om den overholder politikkerne for indtægtsgenerering på YouTube-kanaler. Det er også et ansøgningskrav, at din kanal ikke har nogen aktive strafklip for at overtræde retningslinjerne for fællesskabet. Det er kun kanaler, der følger vores politikker og retningslinjer, som får mulighed for at tjene penge.

Hvad sker der, hvis antallet af abonnenter og/eller offentlige visningstimer på min kanal kommer ned under minimumsgrænsen, efter jeg har ansøgt?

Vi sender din kanal til gennemgang, så snart du når vores minimumsgrænse for gyldige offentlige visningstimer og antal abonnenter. Det betyder ikke noget, om dit antal abonnenter eller visningstimer kommer ned under minimumsgrænsen, mens du venter på en gennemgang. Hvis du har nået minimumsgrænsen og ansøgt om at være med i YPP, vil vi stadig gennemgå din kanal for at se, om den kan komme med i YPP. Bemærk, at en kanal skal fuldføre alle tilmeldingstrin for YPP (som i øjeblikket omfatter underskrivelse af kontrakten og tilknytning af en AdSense til YouTube-konto), før den kan gennemgås.

Hvis en kanal er inaktiv og ikke har uploadet eller oprettet fællesskabsopslag i 6 måneder eller mere, forbeholder YouTube sig retten til at fjerne indtægtsgenerering fra den.

Kanaler mister indtægtsgenerering, hvis de overtræder nogen af politikkerne for indtægtsgenerering på YouTube-kanaler. Tab af indtægtsgenerering sker uanset antallet af visningstimer og abonnenter.

Jeg er ikke længere med i YPP (eller jeg har aldrig deltaget i programmet), og jeg kan se annoncer på mine videoer. Tjener jeg penge på de annoncer?

YouTube kan vise annoncer på alt indhold, der ligger på platformen. Hvis du tidligere har været medlem af YPP (men ikke er det lige nu), så kan du stadig opleve, at der vises annoncer på dit indhold. I så fald modtager du ikke en del af indtægten.

Hvis du bliver medlem af YPP igen i fremtiden, kan du få en del af de indtægter, der genereres fra annoncer, som vises på dit indhold, efter du er blevet medlem igen. I så fald skal du, når du ansøger om at komme med i YPP igen, sørge for, at din kanal opfylder de kriterier for kvalifikation, der er angivet på denne side.

 

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
false
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
5792450621276492552
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false