Tivoli Varieteen 1967
Melodi: Herbert Steen
Tekst: Ulrich Ravnbøl
Da Tivoli sku' åbne sa'e kunderne farvel,
og gik med både veteranbil og børnekarrusel.
Den stakkels direktør sa' e: Nu går vi da fallit,
for folk, de elsked' det der gamle skidt,
men hva' så tar vi varieteen med en kunstner, hvis kunst er sjælden,
så vi kan tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.
Såd'n går det altså hvert år,
og så blir der opført en vældig scene.
Så kommer Ninna-Fredrik, Andrew Sisters, jeg - og til sidst Marlene.
Vent blot og se, næste år blir det slemt:
Så går måske både Harlekin og Columbine,
ganske uden hensyn til folkets føl'ser.
Og tænk, hvis vi skal miste ham,
der står og sælger bøffer og varme pølser.
Nå, sku' det ske, så lover jeg Dem:
Her beholder man frikadellen,
så man kan tjene ind på gyngerne,
hvad man har mistet på karrusellen.
I Kongens København er vor's boligmangel stor.
Men vi har øl og pandekager - og verdens længste bord.
Vi mangler hospitaler og børnehaver - men
sku' vi beklage os? Hvor vil De hen?
Vi har jo Urban Hansen, byens største mand siden enevælden,
og han kan tjene ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Urban er højt begavet -
hvad færreste sikkert går og aner;
for selv de allerklogeste
kan ikke fatte hans mange planer.
Men, København er'n vidunderlig by:
fortovscafe'r, restauranter og det søde natteliv.
Man har det næsten som en pariser.
Vi her i København betaler bare ti gange så høje priser.
Godt, vi kan få turisterne i tusindvis
til at gå i fælden.
Så vi kan fuppe ind på gyngerne,
hvad vi har mistet på karrusellen.
I dag kan man få trykt li'e præcis hva' det ska' vær'.
Og man kan købe, alt hvad hjertet ... og Vendelkær begær'.
Alli'vel ser man pornobetjenten liste frem
med staven i hånden - for at få lidt med sig hjem.
Og så skal han i seng og rigtig lig' og hygge sig med modellen.
Så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Der ligger han i dagevis og har det rart,
mens han censurerer.
Jeg får behovet dækket
ved at ta' en tur rundt på vor's museer.
Staten gi'r gudskelov støtte til kunst -
osse til bil'der af piger og af drukne mandfolk,
der med brunstigt blik river deres tøj af.
Der gør det nemlig ingenting, når bare maleren hedder Goya.
Vi kan få sjofle bil'der nok,
hvor der står Rubens på akvarellen,
så vi kan tjene ind på gyngerne,
hvad vi har mistet på karrusellen.
Hver søndag stiller præsten i kirken klokken ti.
Der står han ene og forladt uden publikum, fordi
i Tjæreborg var alle til lørdagsbal på kro'n.
Hvad gør en præst så i den situation?
Han sender hele menigheden til Mallorca i caravellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Svigter de kære sognebørn,
ta'r han på korstog med hele koret.
Turen er ganske hyggelig,
og den gi'r skillinger ned i foret.
Hjemme i Tjæreborg går det lidt sløjt.
Kirken står tom, orglet bruser ikke længer',
ingen gider synge med mer' på Grundtvigs salmer.
Men når pastoren sidder med dem på en bar under Sydens palmer,
så synger selv de værste,
når de først har smagt lidt på muskatellen,
så han tjener ind på gyngerne,
hvad han har mistet på karrusellen.
Vi har det godt herhjemme, gid Danmark må bestå,
så længe røde Aksel spejler sin top i bølgen blå.
Importen den er stor, og vi køber den på klods,
så levefoden er høj her hos os,
hvor vi forstår fidusen med at leve højt på valutagælden,
så vi sætter til på gyngeme, hvad vi har mistet på karrusellen.
Snart skal vi ind i Fællesmarkedet,
det bli'r dejligt for bacongrisen,
den får de andre billigt,
men til gengæld stiger hjemmemarkedsprisen.
Så sættes støtten til landbruget op,
men skal en arbejder bare se på det,
næh tak, uha, han kræver kompensation for momsen
selvom vi ved, vi allesammen meget snart ryger ned med 'nomsen'.
Danskere har en ganske særlig evne,
som vist tør kaldes sjælden,
Vi sætter til på gyngeme
og bruger resten på karrusellen.
M-D3YJnHgKw
